Emne: Præcisionslandbrug – Hvad er de vigtigste områder, vi skal arbejde videre med?

Gruppe: 2

Fra kl. 13.00 til kl. 14.30

Initiativtager:

Jan Marx Rasmussen, DLG

Deltagere:

    

Konklusioner:

 

 

  

 

 

 

Indledning.

Der var bred enighed om, at det gælder om at involverer GPS-teknikken i så mange arbejdsprocesser som muligt. Ligeledes er en internet løsning nødvendig for at strukturerer og gøre data tilgængelig for brugeren. Implementering af håndholdte computere er ligeledes en nødvendighed for at skabe interesse og uddanne brugeren

Planteværn.

Planteværn er et af de områder der hurtigst mulig skal udvikles, da det umiddelbart kan give brugeren en besparelse. Desuden vil tiltaget skabe fokus på miljø, samt virke positivt i forbindelse med landbrugets image.  

For at realisere opgaven bør der udvikles software til formålet, ligesom der skal løses opgaver af sprøjteteknisk karakter af fabrikanterne.

Gylle.

Gradueret spredning af kvælstof i gylle er et oplagt område, der skal arbejdes videre på. Sensorteknikken findes, men der er problematikker ved graduering af andre indholdsstoffer, der skal diskuteres.

Teknik.

Der enighed om at både hard- og software skal være nem at betjene. Der blev talt om to løsningsmodeller, der kan opfylde dette ønske.

”On the go”: Under denne kategori hører Hydro N-Sensor. Systemer der kan køre og graduerer direkte uden der nødvendigvis er taget hensyn til andre faktorer. Denne form for systemer er nemme at gå til. En forudsætning for at landmanden bruger systemet er, at han har tillid det. Systemet involverer og/eller motiverer ikke landmanden direkte til at bruge teknologien andre steder.

 Viden databaser: Databaser giver landmanden mulighed for at arbejde med data. Der skal ligge et brugervenligt management system til rådighed for databasen.

 Der var nogen diskussion om, hvordan fordelingen mellem de to systemer ville være.

”Hvordan brydes isen”?

Det er den generelle opfattelse at teknologien bruges af de få (ca. 1%). Oplysning om at ca.15% af maskinparken er udstyret med teknologien, er måske i underkanten. Dog dækker denne maskinpark over et forholdsmæssigt meget større areal.

 Databaser og brugervenlige managementsystemer på internettet opfattes af nogle som vejen frem, for at få gennembrud på området, da det gælder om at få landmanden til at arbejde med data, så praktiske erfaringer og indsamlede data forenes på et højere niveau.

 Overblik/strukturering af de mange data der findes i dag er vigtig.

Strukturering samt samling af software, modeller og strategier er ligeledes nødvendig.

 GPS-teknologien bør anvendes i så mange arbejdsprocesser som mulig.

Økonomi.

Det økonomiske udkomme ved brug af teknologien er stadigvæk den største forhindring. Der mangler stadig afgørende beviser for rentabiliteten inden for bl.a. kvælstofgraduering.

Hvorimod kalk graduering er oplagt.

Argumenter der taler mod anvendelsen af GPS-teknologien er, at den er dyr. Der var ikke enighed om denne påstand, som man mente efterhånden er blevet til en floskel.

Miljø.

Der ligger mange miljøaspekter i brugen af teknologien. Der blev fra flere sider (dansk/svensk) fremført argumenter for at bruge dette, for at fremme landbrugets image/troværdighed.

 GPS teknologi som dokumentationsredskab for sporbarhed var ligeledes et emne.

Opfølgning: